Kære medlemmer
Vores formand Kalle blev bisat i går, fredag den 17. januar 2025, fra Nyhuse Kapel i Hillerød.
Kalles krop gav op efter et par kraftige hjerneblødninger tilbage i oktober 2024.
Flere komplikationer stødte til og forrige tirsdag, den 7. januar 2025, sagde hjertet endeligt stop.
Det var en meget smuk og rørende afsked med Kalle i går, og klubben deltog med en flot krans.
Det var også et "humoristisk" farvel til Kalle. Der blev efterfølgende sunget og grint, trods omstændighederne, for Kalle rummede så meget.
Bl.a. underholdt han ofte med sin smukke sangstemme med: "Er du dus med himlens fugle", som han kunne udenad. Den sang vi alle til den hyggelige komsammen bagefter.
Æret være Kalles minde.
Lars Mogensen