Agersø, torsdag den 18. april 2024
Så var det tid til kystmesterskabet, og jeg havde lovet, at det skulle blive Sejerø.
Problemet var bare, at da jeg ca. 2 måneder inden gik ind for at booke, så var der fuldbooket! Det var godt nok en streg i regningen, specielt da alle andre dage op til og efter var nærmest tomme!
En kvik deltager gjorde mig opmærksom på, at der åbenbart på torsdage sejles med farligt gods – hmmmm. Det havde jeg ikke haft åndsnærværelse nok til at opdage.
Skulle vi så tage Omø igen? Nej for der havde vi været flere gange, så jeg drejede blikket mod Agersø, som jeg dog ikke kendte.
Havde dog besøgt øen i 1991, hvor jeg kan huske, at der var et godt rev nordpå.
Beskrivelserne af havørredpladserne på Agersø begrænser sig til 3-4 pladser, så det var lidt en chance at tage.
Billetterne blev booket, og vi var 6 deltagere og en enkelt gæst. Præmierne blev sædvanen tro købt i Hvidovre Sport.
Eftersom der kun var 6 deltagere, var der simpelthen præmier til alle.
Frokost på Agersø
Dagen oprandt og det var en ren vinderbon vejrmæssigt. Høj sol, let til jævn vind og 10-12 grader, så perfekt havørredvejr.
Jeg havde lagt en plan for vores base, som skulle være på det nordlige rev, så det kørte vi så mod. Halvvejs blev vi så mødt at et skilt, som sagde, at nu skulle vi ikke køre videre – øv. Så var vi sgu lidt på den, og vendte så bilerne og kørte sydpå.
Her fandt vi heldigvis en plads helt ud til kysten, hvor der også var et bord. Pladsen så lidt lavvandet ud, men det var den ikke.
Det var en fin plads med ca. 1 km fint havørredvand med blandet bund. Pyha – dér blev jeg reddet på målstregen!
De beskrivelser, som jeg havde været inde på, nævnte ikke noget om afspærring for biler af hele den nordlige del af øen.
Andreas med vinderfisken på 57 cm
Der gik heldigvis meget kort tid før jeg fik en melding om, at Andreas havde fået en fin havørred på 57 cm – feeeedt.
Så var der ikke lodtrækning om førstepladsen i det mindste.
Det blev heldigvis ikke den eneste havørred, idet Michael tænkte lidt ud af boxen, og satte et gummiorm på et bombardarig, og så gav det en havørred på 49,5 cm, mens der blev landet 4 undermålere yderligere af henholdsvis Hans, Andreas og Lars.
Det resulterede i en førsteplads til vores nye og energiske skud på stammen Andreas, mens Michael løb med andenpladsen.
Michael nr. 2 og Andreas nr. 1
Der var kun to, som ikke fik fisk, hvoraf jeg var den ene, men der var så en trøstepræmie i form af en lodtrækningspræmie.
Så alt i alt et godkendt kystmesterskab, hvor det endte lykkeligt selv om starten så lidt dyster ud.
Steffen Horvath
kystturleder
Omø, tordag den 20. april 2023
Vi skulle have været til Sejerø, men alle afgange tilbage til fastlandet var udsolgt, så vi ændrede det til Omø, som vi kender nogenlunde.
Vi havde virkelig dejligt vejr med 10-12 grader men 9-10 m/s, hvilket var lige i overkanten til at kunne fiske på min favoritstrækning.
Vi var 4 deltagere og en gæst, så der var garanteret præmier til alle! Så var det blot om vi kunne fravriste havet noget sølv. Vi mødte et andet selskab, som kunne fortælle, at de havde mærket lidt undermålere, så det var da altid noget.
Hans på vestkysten af Omø
Vi fordelte os på den vestlige side af øen, hvor vi havde medvind og desværre også glasklart vand.
Jeg skulle ikke bruge mere en 10 min for at få en lille undermålere på 39 cm. Den blev hurtigt fotograferet med målebånd, og det skulle senere vise sig at være en god investering.
Ved tolvtiden mødtes vi til grillpølser og en øl, og som sædvanlig skide hyggeligt i det fede vejr.
Frokost med grillpølser
Men det var sgu nedslående foreløbige resultater, for der var ikke andre end mig, som havde mærket fisk! Så det var bare med at klø på for at få landet nogle flere fisk.
Selv om at vi ikke havde mærket ret meget, var der heldigvis en rigtig god gejst til at fiske videre og sprede sig, og det skulle vise sig at blive udslagsgivende.
Da vi mødtes kl. 17 til indvejning, råbte jeg højt til de andre, at nu havde de sgu bare at fremvise nogle fisk.
Og heldigvis havde Torben slidt sig til en lille havørred på 42 cm, mens vores frofaste gæst Søren havde fået en lille 35cm´s havørred.
Torben med vinderfisken på 42 cm
Jeg nåede også at få en lille en på 35-36 cm på flue 10 min inden lukketid.
Steffens flue-ørred
Så Torben løb med førstepræmien, som var et fint hjul til 1500 kroner, mens jeg løb med andenpladsen for den lille på 39 cm!
En dejlig dag gik til ende og kl. 18 tog vi færgen retur til Stigsnæs.
Jeg var lykkelig for at vi ikke skulle trække lod om de første pladser, men hold nu kæft en tam fangststatistik, som vi holder os!
Steffen Horvath
kystturleder
Møn og Liselund, torsdag den 21. april 2022
Efter sidste års fornuftige fangstresultat på Møn, håbede jeg, at vi kunne gøre det bare halvt så godt.
Jeg havde fulgt meget med i vejrudsigten i dagen op til for at være sikker på, at vi kunne være på Busene, som jeg havde udset som startplads.
Vejret var perfekt hele ugen op til med moderate vindforhold og ingen regn, så der burde ikke være for meget kalk i vandet dernede.
Jeg drog med sindsro afsted, for at møde de 7-8 andre (den faste stamme), som havde tilmeldt sig.
Ankommet til pladsen kunne jeg så til min store overraskelse se, at vandet var foruroligende farvet! ”Åhh nej for fanden da også”. Fiskene hugger i det farvede vand, men det er bare totalt uindspirerende at fiske i.
Jeg forsøgte at gå længere ned af kysten på et af det andre rev, og der blev vandet perfekt – en smule grumset. Alle havde fordelt sig ud over kysten, og gav pladsen et seriøst forsøg, dog uden at mærke eller se noget.
Så var det eller med at tænke på et alternativ i nærheden mens vi spiste grillede pølser.
Frokostpause ved Busene Have
Efter pølser, øl og vand i det flotteste solskin, besluttede jeg, at vi måtte prøve Råbylille Strand, som vi har fisket på nogle gange før.
Til alt held var vandet på denne plads fuldstændig perfekt – let grumset og med fine pålandsbølger med en vind på 6-7ms – ganske enkelt kongeforhold!
Det måtte da give fisk, og det gjorde det sådan set også – en lille undermåler på 37 cm, som blev vinderfisken – 37 cm!!!
Så trods alt stort tillykke til Michael med titlen, og for at have maset på hele dagen. Michael havde yderligere mistet en lille undermåler og havde haft et godt hug.
Jeg havde også en lille undermåler på lige inden lukketid – de andre havde INTET mærket.
Vinderfisken på 37 cm
Av av av – ved du nu hvad, det er sgu rent ud sagt til at få lange boller af. De resterende præmier måtte således fordeles ved lodtrækning!
Jeg må simpelthen indrømme, at jeg var meget meget nedtrygt, da jeg kørte med Hans hjemad. Hvad skal vi snart gøre for at få de skide havørreder i tale?
Der var en, som ikke deltog i mesterskabet, som efterfølgende sagde, at der skal tænkes helt ud af boksen. Ja det må vi så prøve.
Vi har prøvet snart hele Sjælland og flere gange den svenske sydkyst, og det har da heldigvis ikke være alle ture, som har været ringe, men de sidste par år, har det været mere reglen und undtagelsen, at resultatet har været tvivlsomt.
Så hvad gør vi? Nu prøver vi at køre vest på over broen til det nordøst og sydøstlige af Fyn! Jeg kender ikke ret meget til Fyn, men det kan man jo komme til.
Der er mange fede pladser at dømme efter div. litteratur/film – og så har jeg en fornemmelse af, at de er mere rundhåndede med udsætningerne, som er nok så vigtige.
Jeg håber, at jeg i løbet af året kan nå en tur eller to, så jeg har et bud på, hvor vi kan afholde det næste kystmesterskab. Vi fylder et par biler op på en p-plads lige inden broen, og hvis vi spørger pænt, er jeg overbevist om, at bestyrelsen bevilliger et par overfarter.
Så håber jeg blot, at de potentielle deltagere er med på ideen, og havørrederne indfinder sig. Det kan kun gå fremad!
Steffen Horvath
kystturleder
Møn og Liselund, torsdag den 8. april 2021
Eskild med vinderfisken på 2,4 kilo
Ca. en halv time senere kunne jeg på afstand se, at der var fuld flex på klingen igen hos en af de unge. Jeg kunne på afstand se, at det måtte være en lidt større fisk og besluttede mig for at gå ned mod dem for at se fisken.
Inden jeg kom derned blev fisken sikkert landet og et brøl gennemskar forårsluften. ”Fedt – sådan” tænkte jeg, det kunne måske allerede være vinderfisken.
Fisken var landet sikkert og sikken en fantastisk flot havørred. Der blev givet high-five og udvekslet brede smil. Den glade fanger Eskild, fik et par skulderklap og så blev fisken behørigt vejet og målt og ikke mindst beundret.
Fisken blev målt til 64 cm og vejet til ca. 2,4-2,5 kilo. Ja det måtte da vist blive vinderfisken, men dagen var kun lige begyndt.
Lidt senere tog vi nogle stykker ned til Busene Have for at se, om vi kunne få mere læ dernede. Det var altså bare en dårlig ide, da vinden var vendt, og nu var den også mere direkte på, hvilket gav meget grumset vand og tang i vandet – øv øv. Det spildte vi små 2 timer på!
Tilbage til Liselund, hvor jeg fandt spinnestangen frem. Det burde jeg gjort langt før, men jeg nåede da at smide to fine havørred på 45-50 cm – nok fordi jeg anvendte lidt for store kroge, som jo bekendt er sværere at kroge med.
Ved indvejningen var vi blevet et par mand mindre, idet nogle valgte at køre hjem, da de ikke havde fanget noget, og eftersom der var lang vej hjem, var det med at komme på landevejen, hvilket jo var ganske forståeligt.
Men det var altså den mest opmuntrende indvejning i meget lang tid.
Jeg mener, at der blev landet 6 havørred på eller over 40 cm, og genudsat et par undermålere. Vinderfisken blev ganske forventeligt Eskilds flotte ørred, mens Egon løb med andenpladsen for en ørred på ca. 45 cm.
Alle 5 præmier blev uddelt til havørredfangster!!! Ja, det var sgu stort og varmede godt nok turarrangørens gamle kysthjerte.
Kæmpe tak til alle deltagere for at gøre det til en fed dag.
Vi måtte desværre udsætte den lovede grill-pølse og brød. Den kommer til første kysttur her til efteråret, så hold øje med kystturene.
Så må vi se, om vi endnu engang skal til Møn – det er en lang tur men køreturen værd efter min mening.
Steffen Horvath
kystturleder
Stevns/Boesdal og Rødvig, torsdag den 8. april 2020
Vi havde nogen overvejelser om, hvorvidt vi skulle aflyse arrangementet, men da vi ikke var flere end det lovlige antal og al aktivitet jo foregik i det fri, valgte vi at gennemføre med alle de corona-sikkerhedsforanstaltninger, som vi alle kender.
I sidste sekund valgte vi at tage til Stevns, og det var faktisk en ret god beslutning.
Vi mødtes i Holtug Kridtbrud, men fik af et par andre lystfiskere at vide, at der var meget fedtemøg i vandet.
De fleste af os kørte derfor til Boesdal, mens Johnny og Hans kørte til Lund lidt syd for Rødvig.
Vejret var igen med os med 10-12 grader, men denne gang med en del vind fra vest. Vi stod dog godt beskyttet af klinten.
Vi så, mærkede og hørte ikke om det mindste levende, førend der kom en SMS fra Johnny, der meddelte, at han havde fået en fin blank havørred på ca. 3 kilo og 65 cm.
Johnny med 3 kilos kyst-havørred
Sådan – hold nu kæft hvor jeg blev glad for den SMS. Så kunne vi da i det mindste dele førstepladsen ud, og så stor en fisk har jeg ikke været vidne til, siden jeg var med på min første Viktortur i 2005!
Efter frokost fortsatte Johnny og Hans sjovt nok på Lund, mens vi andre trak til Vemmetofte Strand, som jeg ikke har prøvet.
Hold nu op hvor det var en positiv overraskelse. Noget lavvandet og sandet de første 100 meter, men så fiskede man ud over et bredt tang/stenbælte på 100-150 meters bredde.
Her var jeg sikker på, at vi nok skulle få havørreder men nej – ikke den mindste kontakt. Jeg fik dog i trøstepræmie 4 hornfisk.
Turleder Steffen ved grillen
Ved indvejningen var det naturligvis Johnnys flotte ørred, der fik førstepladsen.
Da vi belært af erfaringer fra de sidste par år med hensyn til, hvor svært det var at komme af med præmierne, havde vi (jeg) besluttet, at hornfisk også talte med (ja uha da da).
Men sådan blev det, og det gjorde at jeg faktisk løb med 2. pladsen, mens Mads fik en 3. plads for sin enlige hornfisk.
Så alt i alt, på trods af corona og begrænset fiskelykke, blev det en dejlig dag.
Og tak til deltagerne for deres altid positive og smittende humør.
Steffen Horvath
kystturleder
Isefjorden, tirsdag den 9. april 2019
En tur med flere lyspunkter.
Turen blev denne gang forlagt til Isefjorden, da der var indløbet en del rapporter om godt fiskeri mange steder i fjorden.
For at prøve noget helt nyt og for at have et godt frokoststed, faldt valget på Kongsøre tæt på flådestationen. Her var en stor officiel parkeringsplads samt borde og bænke til at sidde på, når frokosten skulle indtages.
Vi mødtes alle 12 mand kl. 08. Jeg tror, at det er tæt på deltagerrekord, hvilket jo var meget glædeligt. Der var jo også lokket med pølser og øl/vand til frokost, så jeg tror, at det fik lokket et par ekstra mand med.
Der mødte ligeledes 3 unge kolleger frem, som vi ikke tidligere havde haft fornøjelsen af at hilse på, og det var særdeles glædeligt. Så allerede inden konkurrencen var skudt i gang, var det på deltagersiden en succes.
Ny deltager-rekord?
Vejret var faktisk ganske pænt – ca. 10 grader og en ca. 8 m/s fra nord, så her var vi faktisk også heldige.
Deltagerne spredte sig ud på hele strækningen op mod Kongsøre og ned til Kongsøre Næbbe. Der gik ikke mere end 10 min før, at de første havde kontakt med mindre havørreder! Tænk sig at vi fik kontakt så hurtigt – det er trods alt sjældent.
Jeg fiskede ned mod Kongs Næbbe og havde også kontakt med en mindre havørreder på mit bobleflåd og børsteormeimitation, så optimismen steg betragteligt.
Kl. 12 mødtes vi så til grillede pølser/pølsebrød og en øl/vand. Vi havde gang i 3 grille, så folk hurtigt kunne blive bespist. Det fungerede faktisk ganske godt. Det var hyggeligt, og vil blive gentaget til de kommende kystmesterskaber.
Der var landet et par mindre fisk, så nu var det sikkert, at 1. præmien skulle uddeles – fantastisk!
Vi valgte at køre i bunden af Isefjorden, og jeg tog ned til Ishuset sammen med Hans. Der var en flere andre lystfiskere, og ligesom vi ankom, så vi en fisker lande en havørred over målet.
Hans og jeg gav den fuld gas. Jeg mistede en mindre fisk på blink og havde et par hug, men Hans havde ikke mærket noget. Han kæmpede bravt videre, og ca. 10 minutter, inden vi skulle til indvejning, landede han en havørred på 42 cm – ikke nogen stor fisk men stor nok!
Godt kæmpet af Hans – det viser sig bare, at det kan betale sig at blive ved til det sidste.
Vinder Michael Valbjørn
Succeskriteriet rent fangstmæssigt var denne gang, at alle 3 præmier blev uddelt til kolleger, som havde fanget fisk således, at vi ikke skulle trække lod.
Og det lykkedes lige akkurat!! Vinderfisken blev en havørred på 44 cm fanget af Michael Valbjørn, mens Hans Kalledsø løb med andenpræmien.
En af de friske unge kolleger havde landet en lille blank undermåler, men havde været fornuftig nok at fotodokumentere den, så han fik en tredjeplads.
Ja fangstmæssigt var det ikke vildt, men på de andre parametre var det en rigtig hyggelig dag. Vi forsøger at tage gourmetkonceptet til nye højder næste år, så lad os se, om det kunne lokke flere kolleger med.
Men mange tak til alle deltagere for godt humør og fightermentalitet. Arrangøren vil gøre alt til næste år for at finde et sted med lidt flere fisk – også gerne lidt større.
Steffen Horvath
kystturleder
Sverige, torsdag den 19. april 2018
Forventningerne var skruet noget op til kystmesterskabet den 19. april 2024.
Dog var meldinger ikke for opmuntrende fra svenskerkysten formentlig også pga. vinteren. Ugen op til var der fint solskin og pænt gode temperaturer, så forventningen om at nu ville det gå amok, var stadig intakte.
Blank overflade
Vi var 12 mand, heraf 2 gæster, som satte kursen. Vi spredte os hurtigt over hele sydkysten i håb om, at nogen ville støde på en stime.
Vejret var komfortmæssigt helt i top med 10-15 grader og meget svag vind, men havørredmæssigt var det bestemt ikke fantastisk, da vandet var koldt, klart og stille!
Koncentreret fiskeri ved Svarte
Da dagen var oppe måtte vi konstatere, at der kun havde været 3 korte kontakter!! Det er alligevel aldrig indtruffet før at der ikke er kommet havørreder på land til et mesterskab.
Vi måtte blot konstatere, at vi havde trukket en gedin nul-bon, og det er en præstation i sig selv.
Jørgen Mains med dagens eneste "sølvtøj"
Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke ville trække lod om præmierne, men lave en reprise på mesterskabet 14. september 2018 på svenskekysten, så sådan blev det.
Kystmesterskabet del 2 – efterårsturen 2018
Efter katastrofen i foråret, hvor 12-14 mand ikke fik en eneste fisk på land, besluttede vi, at vi ikke ville trække lod om præmierne, men rejse os ved det træ, hvor vi faldt med et brag.
Derfor mødtes vi ca. 12 mand endnu en gang på den sydsvenske kyst medio september, dvs. lige inden fredningen.
Planen var at fordele os ud over hele sydkysten i forskellige kørehold for at se, om vi kunne opsnuse nogle af de trækkende ofte store stimer af havørreder men som kan være ret svære at finde.
Vejret var faktisk igen dejligt med sol og let til jævn sidevind. Desværre var der en del sort/rødligt møg i vandet, som gjorde de første 20-30 m vand næste uigennemsigtige.
Nå men det kunne ikke slå os ud, så vi fordelte os, hvor Egon, Torben og jeg valgte Hørte.
Taktikken var jo klar hjemmefra, og den gik ud på at fiske mellem ½ og 1 time på hver plads, og hvis ikke der skete noget, var det videre.
Jeg gik fluks ud på min favoritplads med Egon lidt til højre for mig. Allerede i 5 kast havde jeg en havørred efter blinket, så det tegnede jo ret godt. Efter 15-20 kast fik jeg et fornuftigt hug helt ude i kastet. Den kæmpede ikke specielt godt før den kom i nettet, men så tog fanden også ved den.
Jeg fik mig kæmpet ind til en stor sten ude i vandet, hvor jeg hurtigt kunne konstatere, at den faktisk holdt målet, idet den var 54 cm og relativ blank og velproportioneret.
Så var vi da i gang, og det var nu sikkert, at vi ikke endnu engang skulle gå tomhændede hjem. Den næste halve time mærkede vi ikke noget, så vi besluttede straks at skifte plads.
Jeg havde sikre meldinger fra kolleger, der havde besøgt Kåseberga først i september og haft fantastisk fiskeri, så vi kørte straks til stedet.
Det blev en fæl skuffelse – vinden var for hård og bølgerne alt for høje, og hvad endnu værre var, der var langt mere møg i vandet. Så var det retur til en plads, tæt på Ystad.
Her var det kun Egon, der vågede sig ned uden at mærke noget. Der kom så sms fra et hold fra Gisløvs Hammar, at forholdene var gode, og der var fanget lidt undermålere. Afsted det gik mod Gisløv, så vi lå da ikke på den lade side mht. at få lagt nogle kilometer bag os.
Egon og jeg skyndte os ned for at besigtige forholdene, da vinden så lidt voldsom ud men forholdene så for en gang skyld fuldstændig perfekte ud. Næsten helt klart vand, god pålandsvind på noget at strækningen og ellers sidevind. Det måtte give fisk!
Det gjorde det bare ikke for Egon, Torben og undertegnede til trods for en ret ihærdig indsats. Der blev dog landet yderligere et par undermålere fra andre kørehold men ikke noget at skrive om – øv.
Da køreturen retur til indvejningen var lang, besluttede vi os for at køre i god tid, og så tage en ½ time på Hørte. Det skete der heller ikke mere ved.
Da køreholdene var samlede igen, blev resultatet at undertegnede løb med titlen på havørreden på 54 cm, mens Søren blev nr. 2 med fisk på 50 cm.
Han havde også fået 3 undermålere, så han havde da mærket lidt. De andre kørehold havde mærket og fået undermålere op til 40 cm, men havde ikke dokumenteret dem, så vi måtte ud i lodtrækning om tredjepladsen, som gik til Lars.
Søren, 2 og Steffen 1
Så overordnet var turen ikke nogen fangstmæssig optur men dog noget bedre end forårsturen – men vejr/komfortmæssigt og hyggemæssigt var den som sædvanlig god.
Næste år bliver mesterskabet lagt på Sjælland.
Afslutningsvis skal der lyde tak for at den lille faste skare af efterhånden ældre medlemmer, der holder liv i kystafdelingen og tak til bestyrelsen for at ville godkende, at vi kunne bruge penge på en ekstra bropassage.
Steffen Horvath
kystturleder
Stevns, torsdag den 20. april 2017
Efter forårets første viktorkysttur til Stevns i det smukkeste og også meget stille forårsvejr uden antydningen af fisk til undertegnede eller andre af deltagerne, tørstede jeg efter et nogenlunde anstændigt udbytte af vores kystmesterskab, der blev afholdt 20. april på den sydsvenske kyst i området omkring Hörte.
Vi var rekordlavt få tilmeldte – 6 mand incl. undertegnede er bare ikke mange. Fordelen var, at der var præmier til hver anden mand.
Dagen oprandt og vejret var heldigvis med os, eftersom der var svag pålandsvind de første timer og let grumset vand. De havde lovet mere vind om eftermiddagen, og det ville bare gøre det mere attraktivt efter min mening.
Efter en hurtig briefing omkring konkurrencereglerne og et par fif til et par af deltagerne, der ikke havde været på den svenske kyst før, fordelte deltagerne sig ud på det relativt lange stræk på Hörte, som byder på rigtig lækre forhold med store sten men også særdeles udfordrende bundforhold mht. vadning.
Kent Astrup, der jo har hjemmebanefordel, fortrak omgående lidt til højre for Hörte til et område, som han har fidus til. Det skulle senere vise sig at være en rigtig god ide.
Flertallet gik og fiskede med blink, men grundet de moderate vindforhold, luftede jeg fluekæppen. Vandet så noget så ”giftigt” ud, og troen på det var ret høj. 2 timer efter uden det mindste liv, gik jeg tilbage for at få en kop the.
Steffen med vinderfisken på 70 cm
Ud af øjenkrogen kunne jeg skimte Johnny, som kom vandrende op mod os med en fin fisk i bæltet. Det viste sig at være en nedgænger på 65 cm og ca. 2,5 kilo med lidt løse skæl, så den var på vej til at blive blankfisk. ”Pyyyy ha da – så skal vi ikke trække lod om præmierne” tænkte jeg.
Johnny var ganske godt tilfreds med fisken, og det var der sådan set også god grund til at være, da den godt kunne blive vinderfisken.
Kort efter kom Michael og Lars op til os, og Michael havde taget en nedgænger på 55 cm. Nu havde vi fået to fisk og humøret steg.
Johnny og Michael med fine ørreder
Jeg skiftede til blink og gik en time stadig uden at have mærket noget, da jeg fik en sms fra Kent om, at han sgu ikke havde tid til at mødes til frokost, da han var i gang med at hive fisk i land – flere mistede og 2 på land med største på 62 cm!
Jeg fik hurtigt tygget af munden og fik lokket Johnny med. Vi skulle heldigvis kun køre 5 min men til gengæld gå et stykke, før vi nåede Kent.
Vinden var taget til, så den var oppe på 8 m/s, som jeg synes er den optimale vindstyrke. Jeg så hurtigt, at Kent mistede en fisk og mokkede mig så tæt på ham, som det var forsvarligt.
Jeg må indrømme, at jeg sjældent har været så hungrende efter at mærke dunk i stangen, da jeg har haft den ringeste forårssæcon nogensinde, så gentleman-stilen var lige lagt lidt på hylden.
Ret hurtigt så jeg ud af øjenkrogen, at Kent havde endnu fisk på, så fiskene var stadig i området – humøret steg betragteligt.
Jeg havde vel fisket i 15 minutter, før jeg mærkede den første fisk. Helt ude i kastet sad der en fin blank havørred, som jeg godt hurtigt kunne se var for lille. Den blev hurtigt genudsat.
Kort efter var der i samme område fast fisk igen. Det var en nedfaldshavørred på ca. 60 cm, som også nænsomt blev genudsat. Hold op hvor det lunede at mærke fisk. Kastet efter var der fisk på igen. Denne gang en fin sølvblank fisk på 54 cm, som hurtigt fik et gog i fiskenøden.
Imellemtiden var det begyndt at blæse noget op, så vi måtte stå og hoppe, når de store bølger rullede ind over os samtidig med, at det var temmelig koldt i den tiltagende vind.
På et tidspunkt lavede jeg et kast parrallelt med kysten. Jeg fulgte blinket med øjet, da det blev synligt ca. 5-6 m fra stangtoppen. Lige bag blinket kunne jeg se, at en havørred havde åbnet munden og var klar til angreb. Heldigvis fik jeg lavet spinstop, og jeg kunne se, hvordan havørreden åbnede munden på vid gab og tog hele blinket i kæften – en ret fantastisk oplevelse. Kampen var kort, da den huggede på 2-3 m line.
Det viste sig at være en nedfaldshavørred på 70 cm og formentlig lidt under 3 kilo. Den havde et ar i hovedet – formentlig fra en skarv og var således temmelig grim. Den blev fragtet ind til kysten, hvor Johnny heldigvis kom til for at bevidne fisken. Der blev taget et hurtigt foto, og derefter fik den lov at svømme videre.
Det skulle vise sig at blive vinderfisken.
De hjemtagne fisk og deres fangere
Vi pakkede sammen lidt før tid, da vinden nu var 9-10 m/s, og det var lige i overkanten.
Tilbage ved de andre kunne vi konstatere, at Michael havde fået endnu en nedfaldshavørred på ca. 50 cm, mens Lars og Egon havde kæmpet en brav kamp uden at mærke fisk.
Vi fik lige taget et hurtigt gruppefoto med de hjemtagne fisk.
Steffen med førstepræmien
I alt blev det til 13 fisk til 6 mand, og det var vi bestemt gjort dårligere, så vi må sige, at det var et godkendt mesterskab fangstmæssigt, hvor jeg var ubeskeden at løbe med mesterskabet, Johnny fik en andenplads med sin ene fisk på 65 cm og Kent kom lige efter med en fisk på 62 cm.
Steffen Horvath
kystturleder
Sverige, torsdag den 14. april 2016
Også denne gang gik turen til den Sydsvenske kyst, hvor forårsfiskeriet på de kendte pladser havde været ud over det sædvanlige.
Kent Astrup var kommet med flere meldinger om sine fangster, hvoraf nogle af turene havde givet op mod 10 havørreder og lige så mange mistede! Det gav nogle forhåbninger om, at vi også kunne komme til at få nogle fisk på land.
Vi var en god håndfuld håbefulde kystfiskere, som mødtes og fordelte os ud over Svarte, Hörte og et par andre pladser.
Vinderfisken på 54 cm
Vejret var fint til havørredfiskeri – overskyet med jævn vind og relativt behagelige temperaturer. Egon Poulsen var et af de nye ansigter, og han havde ikke den store erfaring i kystfiskeri, så vi blev enige om, at jeg skulle forsøge at give ham et par tip. Vi havde udvalgt os Svarte, som jeg kender relativt godt.
Egon havde været i Hvidovre Sport for at købe nogle blink, og et kig ned i hans kasse afslørede et par meget fine Snurrebasseblink. De er langkastende og har en meget fin gang i vandet, så jeg var ikke længe om at anbefale ham et af dem.
Jeg havde selv sat et sådan blink på dog med den variation, at mit havde et release-takle krogsæt på, dvs. en konstruktion, hvor der er 2 små trekroge monteret på et linetackle.
Ideen skulle være at krogningsprocenten bliver væsentligt forøget fra ca. 60 til 90% - simpelthen fordi at de små trekroge har langt lettere ved at gennembore brusken i havørredens mund.
Da vi begge havde fået monteret vores blink, vadede vi forsigtigt ud mellem alle de store sten. Jeg udpegede et sted for Egon, hvor han kunne stå nogenlunde sikkert og med en "vis risiko” for fangst.
Da Egon havde fået plantet sig nogenlunde sikkert, spændte han stangen op og sendte blinket godt ud på distancen. Og han havde vel drejet et par omgang på hjulet, da stangen spændte op, og der var fast fisk!
Fisken blev uden problemer landet og viste sig at være en fin blank havørred på 54 cm. Den fik et gog i fiskehovedet og skulle naturligvis indvejes.
En stolt Egon
Fisk i første kast var jo ikke så ringe endda, så humøret var ganske fint. Der gik ikke længe, førend jeg havde fisk på men den slap overraskende hurtigt. Så skulle de næste 9 fisk jo i teorien komme med på land!
Meldingerne fra de andre deltagere var dog ikke så opløftende, eftersom der ikke var ret mange, der havde fået fisk på land, så Egon og jeg valgte at blive på Svarte for at se, om der ikke skulle komme nogle fisk forbi, og det gjorde der.
Egon fik yderligere en fin blank fisk på 45 cm, mens jeg fik 2 nedgængere mellem 54-60 cm samt en blank på 49 cm, som jeg pænt måtte lukke ud igen.
Egon med førstepræmien
Så tacklet virkede, selvom det kun blev en krogningsprocent på 75%. Nu skal jeg bare have lært at binde det selv, da de er ret dyre at købe færdige.
Ved indvejningen skulle Egons fisk vise sig at være vinderfisken, mens jeg krøb ind på en andenplads med en nedgænger.
Resten af deltagerne var ikke løbet ind i noget nævneværdigt, og det var lidt overraskende med tanke på det gode fiskeri, der havde været på sydkysten, men sådan kan det gå.
Steffen Horvath
kystturleder
.png?autorotate=true&height=150)
