Forårsmesterskabet i Viktor


Mesterskabet afholdes hvert år i april måned.

Herunder kan du læse beretninger og se fotos fra kystmesterskaberne.


Beretninger fra mesterskaberne


       

2025


2024

2023

2022

2021

2020


2019

2018

2017

2016

2015



Forårsmesterskabet 2025


Tirsdag den 29. april 2025 i Ørsted Fiskesø


Dagen startede kl. 0645 hvor alle tilmeldte mødte op ved Ørsted Outdoors fiskesø.

Stængerne blev klargjort og regler for konkurrencen blev kort ridset op, inden alle de morgenfriske fiskere fordelte sig rundt ved søen.



På vej ud til pladserne 


Der var pænt vejr hele dagen og med en pæn vind hele dagen.

Fiskeriet hen over formiddagen var stabilt og der blev fanget rundt på de forskellige pladser.

Særligt i den sydlige del af søen var fiskeriet godt, hvor en vis Hr. Hytholm inden for et par timer faktisk havde fyldt sit fiskekort.



Ørsted Fiskesø


Fiskene forstsatte med at bide hen over resten af dagen og der blev fanget fisk i hele søen.

I alt blev der fanget 26 fisk fordelt på 12 fiskere.

Fiskene var dog ikke så store og lå i gennemsnit på lidt over 1 kilo.

Efter endt konkurrence blev der vejet fisk, tændt op i grillen og traditionen tro blev der spist pølser med tilbehør og en øl/vand.



Så er der grillpølser!


Under spisningen blev podiet for konkurrencen offentliggjort og der blev overrakt præmier til de dygtige fiskere.

1). Erik Andreasen 1,53 kilo.

2). Per Kvistholm 1,35 kilo.

3). Hans aage Kalledsøe 1,34 kilo.

Storfanger: Bent Hytholm med 7 fisk i alt.

Der blev ligeledes trukket lod om lodtrækningspræmien, som i år gik til Erik Andreassen (årets klubmester). 


Klubmester Erik Andreasen med sin lodtrækningspræmie

 
Nr. 2, Per Kvistholm med sin lodtrækningspræmie


Nr. 3, Hans Aage Kalledsøe


Storfanger Bent Hytholm Jensen

Tak til deltagerne for at støtte op om klubarrangementet og være med til en hyggelig dag ved vandet, hvor fiskeriet faktisk var helt OK.


Mesterskabsarrangør Mads Bruun


Forårsmesterskabet 2024


Fredag den 12. april 2024 i Hove Put & Take



Så blev der afholdt Forårs/P&T mesterskab i vores dejlige fiskeklub.

Der var 17 tilmeldte til arrangementet, men grundet lidt sygdom osv. mødte 14 mand op kl. lidt i 7 fredag morgen. Dette må også siges at være et flot fremmøde.

Efter betaling og registrering fordelte folkene sig på pladserne rundt om søen. Vejret startede fra den pæne side med et tyndt skydække og rolig vind.

Rundt om søen blev der forsøgt med forskellige fiskemetoder bl.a. powerbait, gennemløber, spinner og regnorm. Der blev ikke set eller mærket meget aktivitet.

Den smule aktivitet der var, skete udelukkende på den ene bro i hjørnet af søen, hvor de rutinerede kræfter i form af Flemming Weidemann, Bent Hytholm, Hans Kalledsø og et par andre havde taget opstilling.

Her blev der hen over formiddagen mærket og fanget et par fisk. Alle på powerbait trukket efter bombardaflåd.

Den eneste der dog lykkedes at lande fisk fra broen var Flemming, som fordelt over formiddagen fik landet 3 fine regnbueørreder.



Leif, som havde taget opstilling inde på land, ved siden af førnævnte bro, var den eneste anden som landede fisk, der var pointgivende i konkurrencen. En lille regnbue, som nok må sætte rekord som den mindste ørred fra søen.

Herefter kom Preben til søen, på trods af sygdom, og stod for at selskabet blev godt bespist med pølser og brød.

Efter spisningen viste vejret sig fra en noget kedeligere side, hvor det begyndte at blæse op og der kom nogle kedelige byger.

Fiskeriet døde dog også helt ud og det eneste andet som var blevet fanget hen over dagen var et par skaller af Claus og Frederik.

Efter endt fiskeri kunne årets vinder udnævnes, Flemming Weidemann med 3 fine regnbueørreder og 2. pladsen, med den nye mindste rekord, gik til Leif Petersen.

Resten af præmierne blev fordelt ved lodtrækning.

Tak for en hyggelig fiskedag og vi ses til næste arrangement

Mads Bruun