Fredag den 1. maj 2015 havde jeg min søns drenge med nede ved Damhussøen og som det fremgår af de tilmeldte fisk fangede både Mikkel og Nicolai nogle fine gedder.

Kristi Himmelfarst dag, torsdag den 14. maj 2015, var det så mit barnebarn Magnus, der gerne ville med ned til søen for at se, om han kunne gøre det ligeså godt som sine fætre.

Vi tog derned sent på eftermiddagen og fandt en plads, hvor der var plads til at Magnus kunne kaste uden at ramme træer, buske og tilfældige forbipasserende.

På den første plads var der ikke noget held, så vi flyttede nogle hundrede meter og så skal jeg love for, at der skete noget, idet vores aborrefarvede wobler blev overfaldet af en grum gedde, der hade stået helt inde under land, uden at vi havde bemærket den.

Pludselig skød en gedde på størrelse med en mindre u-båd frem mod wobleren med vidt åbent gab og Magnus råbte, at en kæmpegedde kom farende gennem vandet.

Gedden blev kroget og gik derefter helt amok, så Magnus var ved at tabe stangen, da den tog nogle gevaldige udløb ud i søen.

Det lykkedes at få vendt fisken og holde nogenlunde styr på den, idet den bare stillede sig i overfladen et stykke fra land.

Flemming hjælper med at vise gedden frem

 At det var en stor gedde var jeg ikke i tvivl om, men det gik pludselig op for mig, at jeg ikke havde fået en vægt med ned til søen, så jeg ringede til min fiskekammerat Flemming Weidemann, der bor i Brøndby, og bad ham om at komme ned til søen med en vægt, så vi kunne få vejet fisken.

Vi lod gedden stå stille og roligt ude i søen og det var kun nogle enkelte gange, at den bevægede sig og ruskede med hovedet.

Det gik selvfølgelig ikke upåaget hen, at vi havde gedden på, idet der var adskillige forbipasserede, der så gedden i overfladen, så de blev og overværede seancen i et stykke tid.

Efter ca. 20 minutter kom Flemmen med både vægte og et langt net, så vi kunne få fisken på land, hvilket gik smertefrit.

Krogen blev løsnet og gedden blev vejet i nettet, hvor vægten viste 11,2 kilo  minus nettet, der viste sig at veje 2 kilo, så gedden vejede altså 9,2 kilo, hvilket er en superflot gedde fanget af en junior.

Som det fremgår af vedhæftede foto havde gedden tilsyneladende været oppe og slås med andre gedder i forbindelse med legen, idet den havde nogle skrammer på siden.

Efter en fotoseance, hvor Flemming hjalp Magnus med at holde den flotte fisk, blev gedden genudsat og det var tydeligt, at den var glad for at komme tilbage i søen.

Med superfiskehilsner
Magnus Hytholm Strand og morfar Bent

Som det er de fleste bekendt er fredningstiden for gedder i ferskvand fra den 1. april til den 1. maj.

Hvis man som jeg er glad for at fiske efter gedder, ser man hvert år frem til at fredningstiden ophører og gedderne har leget færdigt og sikret næste generation af geddeyngel.

Egentligt havde jeg planlagt at min første geddetur her i foråret skulle være lørdag den 2. maj 2015 i Furesøen, hvor der i maj er mange gedder på det lave vand i Store Kalv i søens nordende.

Min kone og jeg fik imidlertid besøg af vores 2 store børnebørn Mikkel (15 år) og Nicolai (11 år) om fredagen den 1. maj 2015 og de skulle overnatte hos os til lørdag.

Begge drengene er juniormedlemmer i Viktor og specielt Mikkel er blevet smittet af farfars interesse for lystfiskeri.

Mikkel og Nicolai dukkede op ved 14-tiden og jeg spurgte om vi skulle køre en tur ned til Damhussøen for at fiske efter gedder.

Jeg fandt et par stænger, hjul og en æske med endegrej frem til formålet.

Bent med 6 kilos gedde fra Damhussøen 

Erfaringsmæssigt ved jeg, at der stort set ikke er nogen skaller i søen, men at gedderne hovedsageligt lever af aborreyngel, så derfor fandt jeg et par woblere frem, der lignede aborrer.

Mikkel havde fået en helt ny aborrefarvet leddelt wobler af sin far, som han tog med ned til søen.

Vi startede med at fiske nede ved ishuset og efter nogle minutter havde Mikkel hug, men gedden ville ikke op på land.

Kort tid efter sad den der alligevel og Mikkel landede en gedde på ca. 1,5 kilo, der hurtigt fik sin frihed igen.

Vi prøvede efterfølgende en anden plads, men uden held.

Da vi gik videre rundt om søen så vi 3 aflange hvidlige kadavere, der i første omgang lignede store afbarkede grene, men det viste sig, at der var tale om døde ål, der lå og drev i overfladen.

Jeg har aldrig set større ål i hele mit liv. De var godt nok opsvulmede pga. råddenskab, men de var kæmpestore og lignede mest af alt store slanger.

Skønsmæssigt har ålene vejet mindst 2-3 kilo pr. stk., så der er tilsyneladende en bestand af kæmpeål i søen.

Til sidst endte vi på stien ved Ålekistevej, hvor Mikkel fiskede med aborrewobleren og i første kast  fulgte en stor gedde efter wobleren, men uden at bide på.

Næsten samtidigt fik Nicolai bid og fangede en gedde på ca.1,5 kilo.

Nicolai med sin gedde

Gedden blev selvfølgelig genudsat og lever forhåbentligt i bedste velgående.

Så var det blevet tid til at tage hjem for at få noget aftensmad, men drengene havde ikke fået nok af fiskeriet, så efter aftensmaden kørte vi tilbage til søen for at se, om vi kunne få kontakt med den store gedde, der var fulgt efter Mikkels wobler.

Vi var stort set lige kommet tilbage og Mikkel kastede ud og begyndte at spinne ind, da vi igen så den store gedde følge efter Mikkels wobler, men igen drejede den af og forsvandt.

Vi flyttede plads og det lykkedes så Mikkel at fange en gedde på 2 kilo på aborrewobleren.

Efter genudsætningen af gedden gik der ikke meget mere end et kvarter før Mikkel igen fik bid, og denne gang var der lidt mere størrelse på, idet der var tale om en 3 kilos gedde.

Jeg havde allernådigst fået lov til at låne Nicolais fiskestang og gik lidt længere hen ad stien.

Pludselig var der et voldsomt ryk i linen og en flot gedde trak fra land.

Jeg piftede for at få kontakt til Mikkel og Nicolai og de kom løbende med net, tænger og gabåbner.

Gedden, der viste sig efterfølgende at veje 6 kilo, kunne dårligt være i fangstnettet og måtte bakkes ind i nettet, inden den kunne løftes op på græsset.

Heldigvis sad krogen yderligt, så efter afkrogning blev fisken lynfotograferet og vejet, hvorefter den fik sin frihed igen.

Det vakte noget påstyr på stien og samlede en del tilskuere, da gedden lå i vandkanten og sprællede inden den kom i nettet og ikke mindst, da den kom på land og tilskuerne så, hvor stor den var, men alle så glade og tilfredse ud, da fisken blev genudsat og svømmede sprællevende tilbage til sit revir.

Desværre er det ikke alle, der færdes ved Damhussøen, der bryder sig om lystfiskere og en forbipasserende ældre ”sur” mand, der var ude og lufte Fido (en hund) skældte ud og gjorde opmærksom på, at det var forbudt at fiske i søen og det flød med døde fisk, når lystfiskerne havde fanget disse.

Det lykkedes desværre ikke at overbevise ham om, at det er tilladt at fiske i søen og at vi forsøger at håndtere fiskene så skånsomt som muligt, inden de genudsættes.

Vi tilbød ham endda, at overvære afkrogning og genudsætning af den gedde, som vi lige havde hevet op på land, men han blev fornærmet og gik i vrede med Fido.

Mikkel med fin gedde

Drengene havde haft en forrygende eftermiddag og aften, som de nok aldrig vil glemme.

Mikkel havde virkeligt fået blod på tanden og allerede søndag var han ved søen igen sammen med en kammerat.

Han ringede til mig og tilbød, at jeg da meget gerne måtte deltage, men det havde jeg ikke tid til.

Jeg måtte alligevel ned med en lånestang og et hjul til Mikkels kammerat, idet hans line var gået i kludder.

Jeg kunne jo ikke nære mig, så jeg blev i 10 minutter og overværende, hvordan den ene gedde efter den anden fulgte efter Mikkels og kammeratens woblere, uden at ville bide. Helt op til 3 smågedder ad gangen fulgte tæt efter woblerne men drejede af, når de kom for tæt på land.

Så vidt jeg ved fangede Mikkel og kammeraten 2 gedder i løbet af dagen men havde rigtigt mange efterfølgere, hvoraf en enkelt havde været meget stor.

Om det var den gamle sure mand fra om fredagen, der havde sendt sin kone ned til søen om søndagen ved jeg ikke, men en ældre dame var bestemt heller ikke tilfreds med, at der blev fisket i søen på trods af, at jeg forsøgte at overbevise hende om, at det vel er bedre at drengene bruger tiden på at fiske i stedet for at lave drengestreger eller kriminalitet.

Dette ønskede hun ikke at diskutere.

Blot for en ordens skyld betyder det rigtigt meget for at vi fortsat kan bevare muligheden for at fiske i Damhussøen, at man opfører sig ordentligt og tager hensyn til de mange forbipasserende, når man bevæger sig rundt om søen med sin fiskestang.

Ligeledes at man håndterer de fangne fisk så skånsomt som muligt i forbindelse med afkrogning og genudsætning selv om sidstnævnte kan være vanskeligt pga. de stejle og glatte sten ned til søen.

Husk at tage fisketegnet med fra SU-bladet og et langskaftet fangstnet med, når du fisker ved søen.

Med venlig hilsen
Bent Hytholm

Tirsdag den 28 april 2015 tog jeg til Bornholm for at deltage i Bornholms Trollingmaster 2015, der blev afholdt for 11. gang.

Jeg har været med 8-9 gange og synes, at det er både hyggeligt og spændende at deltage.

Jeg skulle i år fiske med min gode fiskekammerat Per Stengade fra hans båd "Stengade".

Per havde allerede været på Bornholm i 14 dage sammen med Sjællands Småbådsfiskeklub, men desværre havde det blæst så kraftigt det meste af tiden, så de havde kun haft nogle ganske få fiskedage.

Trollingmaster Bornholm har altid været en meget stor konkurrence, men i år havde man udvidet deltagerantallet til 400 både med over 1000 deltagere, så der er tale om den største fiskekonkurrence i Europa, kun overgået af konkurrencer i USA, hvor førstepræmierne er helt op til 1 million dollars.

Førstepræmien i Bornholms trollingmaster er 85.000,- kr. for største fisk og ca. 45.000,- for bedste båd sammenlagt.

Skattevæsenet har besluttet, at der skal betales skat af præmierne, idet de er overbevist om, at det er dygtighed og ikke held, der afgør konkurrencen.

Totalt idiotisk, når vinderen i år, kun havde fanget 2 laks tidligere, men nu vandt med en laks på 20,980 kilo!

Bent med laks på 11,3 kilo

Der kom en del afbud op til konkurrencen, formentligt fordi der ikke var fanget så mange fisk i ugerne op til konkurrencen, så det endelige antal både blev 383 med deltagere fra både Sverige, Norge, Finland og Tyskland, hvoraf nogle stykker var professionelle tourguider og derfor superdygtige.

Konkurrencen løb af stabelen onsdag den 29. april kl. 1200, hvor alle de store både startede samtidigt og de små 10 minutter efter.

Fiskemæssigt var det en skidt dag for de fleste, idet der kun blev indvejet 75 fisk af de 383 både, men der var trods alt en del store fisk op til ca. 18 kilo på førstedagen.

Det lykkedes Per og mig at fange en flot laks på 11,3 kilo, så vi lagde ud med at ligge på en 24 plads på førstedagen.

Dag 2 blev aflyst pga. for megen vind og starten på dag 3 blev udskudt til kl. 0900, idet man afventede, at vinden skulle lægge sig.

Det viste sig imidlertid at blive en dag, hvor de fleste blev kastet rundt i bølgerne og de små både havde det ekstra svært.

Der blev indvejet ca. 100 fisk, hvoraf 4-5 stykker var over 15 kilo. med den største, der senere vandt konkurrencen på 20,980 kilo.

For vores vedkommende måtte vi sejle tomhændet ind i havn efter en hård dag på vandet.

Lørdag havde vinden lagt sig betydeligt, så alle var optimistiske, men igen blev der ikke vejet voldsomt mange fisk ind og førerlaksen blev ikke slået.

Per fangede en laks på 5,4 kilo om eftermiddagen, hvilket sammenlagt bragte os på en 70 plads, hvilket vel må siges at være ok set i forhold til antallet af både og de manglende fisk i forhold til sidste år, hvor der blev indvejet over 2000 laks i konkurrencen.

Vi glæder os allerede til næste års TMB konkurrence.

Med venlig hilsen
Bent Hytholm