Konkurrenceregler
Ved foreningens 2 årlige konkurrencer på havet - forårsmesterskabet og klubmesterskabet om efteråret gælder nedenstående regelsæt.
  •  
  • Hver deltager må kun fiske med 1 klargjort stang.
  •  
  • Stang nummer 2 må være klargjort med hjul og line gennem stangøjerne, men uden tackel.
  •  
  • Stangen der bruges må kun være forsynet med pirk/blink/spinner og maximalt 2 ophængere. Dette giver tilsammen 3 kroge (gerne trekroge).
  •  
  • Der må gerne fiskes agnfiskeri, men kun med ialt 3 kroge.
  •  
  • Der fiskes fra skipperen ringer på klokken første gang på første fiskeplads, og indtil skipperen ringer af igen for hjemsejlads. Der fiskes hele dagen, og der er ingen officielle pauser.
  •  
  • Alle fisk - med undtagelse af sild og hornfisk - der indvejes skal være fanget foran gællerne, er dette ikke tilfældet, skal fisken genudsættes eller halen skæres af.
  •  
  • Enhver der har fast fisk på linen har ret til at fighte denne, og andre skal om nødvendigt tage sit grej ud af vandet.
  •  
  • Båddommeren er øverste myndighed hvad angår konkurrencen og dennes afvikling, herunder indvejning og måling af fisk. Båddommeren SKAL diskvalificere enhver der ikke følger disse regler, eller som opfører sig usportsligt.

    1) Der gives artspoint én gang for hver art, der overholder evt. mindstemål.
    2) Overskydende centimeter over mindstemålet giver et point pr. centimeter for alle fisk af en art. Dog må der max indvejes 5 hvillinger.
      Fisk uden mindstemål
    3) Alle fisk uden mindstemål giver 10 point - undtagen makrel der giver 20 artspoint.
    4) Efterfølgende fisk giver 5 point.
    5) Der må max indvejes 5 fisk pr. art i denne kategori.
    Af sikkerhedshensyn gives der ikke point for Fjæsing.

    Ved pointlighed er det den der har fanget den mest pointgivende fisk der vinder. Kan det ikke afgøres på den måde, trækkes der lod ved dommerens foranstaltning.