Vores favoritsted på den nordlige side af øen blev den første dag fisket igennem med et par grønlændere som resultat.
Næste dag besluttede vi os til at forsøge et andet godt sted - også på nordsiden, og det skulle vi ikke fortryde.
De to foregående år, hvor vi har fisket på Møn, har den største ørred været omkring de 2 kg, men i år ramte vi lige tidspunktet hvor fiskene var inde og jage. Vi havde rykket turen to uger frem, da året før var lidt tamt.
Da vi kom til pladsen om formiddagen, var der mindst 10 andre fiskere som havde fået samme ide, men da der er rigelig med albuerum på stedet, var det blot med til at gøre dagen god.
Der var dog ikke fanget noget nævneværdigt, og da vandet var meget klart, var det ikke med den store optimisme at vi startede fiskeriet. Det skulle dog vise sig at fiskene havde andre planer. Vi fordelte os lidt over strækket, og jeg belsuttede at forsøge mig på en pynt lidt væk fra de andre. Her stod en fisker, og netop som jeg passerede ham, havde han fast fisk. Han landede snart en flot blank ørrred på 2,5 kg.
Snart stod jeg klar på en sten en 5 - 6 m fra land. Der er ret dybt helt ind under land på stedet.
Der gik ikke lang tid før jeg mærkede en godt hug, men desværre besluttede den sig for at smutte af krogen. Efter et par kast, var der hug igen, og denne gang blev den siddende. Der var god vægt bag den, og samtidig var det en spring fyr som var oppe af vandet 3 gange. Her fik jeg syn for at det var en smuk blank fisk, og det kan nok være at der blev lagt et mildt pres så den ikke lavede for mange krumspring. Snart var den kørt træt, og fik netmaskerne omkring sig.
Vægten viste 3,5 kg, og da min største fisk i de foregående 20 år har været en Bornholmer ørred på 3 kg, var jeg temmelig stolt af resultatet.
Dagen gav desuden en nedgænger på 4,5 kg.
Efter den dag, blev dette sted det foretrukne på turen, og dagen efter gik turen dertil igen. Vinden var nu taget til i styrke, og der var kommet en del svæv/kridt i vandet. Vi var i tvivl om der kunne fiskes, men det blev hurtig gjort til skamme. Michael Valbjørn landede en pæn fisk på 3,2 kg , og min bror en på 2,3 kg. Derudover var der en del grønlændere som var i hugget.
Den næstsidste dag, havde vinden taget yderligere til i styrke og der var gode bølger. Min far og bror foretrak at køre til Liselund, hvor vinden var mere fra land, mens Michael og jeg tog til vores foretrukne sted.
Det var kun muligt at gå et par meter ud pga. bølgerne, og kastene blev ikke rekord lange. Jag havde monteret en Bornholmerpil i rød/sort og 28 gram da vandet stadig var temmelig grumset.
Efter få kast landende jeg en grønlænder på 1 kg, så fiskene var der stadig.
Så fik jeg et hug næsten helt ude i kastet, og kunne straks mærke at det var en med vægt bag. Den begyndte straks at svømme parallelt med kysten, og jeg kunne kun løsne bremsen og lade den svømme som den ville. Snart kom den faretruende tæt på nogle store sten, så jeg måtte lægge et pres på den. Det fik den til at komme til overfladen, hvor den vendte med siden til. Der kom et stort sølvglimt i solen, så jeg var klar over at det nok ikke var en nedgænger. Kort efter tog den et udløb på omkring 70 - 80 m ud mod horisonten. Igen måtte jeg presse lidt for at få den standset, og som en hund i snor makkede den ret, og lod sig presse ind mod land. Da den var omkring 30 m fra mig, gik den mod højre - og de store sten igen - så jeg måtte med hamrende hjerte presse den igen. Det gjorde, at den svømmede lige mod mig, og så var det bare at lægge nettet under den og et hurtigt løft.
Da den lå i nettet så jeg den flotteste fisk som jeg nogensinde har fanget, en helt blank og fed overspringer, så da jeg kom på land blev der danset lidt sejrsdans.
Vægten viste 5,4 kg og længden 82 cm.
Der blev gjort store øjne fra min far og bror , da vi senere kørte til Liselund hvor de fiskede. Her fortsatte vi fiskeriet, og det blev til lidt grønlændere.
Den sidste dag gav et par grønlændere, men ellers har det været vores bedste tur, og vi har allerede booket huset til næste år. Her håber jeg, at en af de andre vil få oplevelsen af at fange en så skøn fisk.
Lars Dreyer