Juniortur

Lørdag den 22. maj var der igen juniortur med VIKTOR. Ugen igennem havde der ellers været lovet hård vind, men det hele flaskede sig fint og til sidst var 0-5 m/s. Vi, der var desværre kun 2 tilmeldte (måske pga. vejrudsigten), mødte sammen med skipper Jens Jensen op i Nivå, hvor der var lidt tåget, men helt havblik. Vi stævnede ud og gik lidt over mod svenske-kysten, hvor vi ville prøve lidt med de flade. Det første sted var der dog kun bundbid og efter et par mistede forfang, trak vi over til den vestlige side af "disken". På vej derover begyndte tågen og lette, solen kom frem og man kunne næste høre Carl Nielsen!! Da vi først kom på plads kom der rigtig gang i sagerne og efter en helt fantastisk dag på vandet kunne det gøres op til 18 flade og 6 torsk. Derudover var blevet genudsat mindst ligeså mange torsk og flade. Dagens sjove episode opstod, da en issing enten var meget grådig eller syntes, at det var verdens bedste forfang, da den bed på begge kroge!!

Se billeder.

Vi, knægten og jeg selv, kan kun sige tak til Skipper Jens og vejrguderne for en rigtig god dag på sundet!!!

Egon Poulsen, juniorleder.