KYSTMESTERSKABET 2010

Årets kystmesterskab 2010 foregik den 210410 på Astrups hjemmebane ved Hörte på den svenske sydkyst. 10 af klubbens mest ihærdige kystfiskere havde tilmeldt sig, men kun 7 mødte frem.

Egentlig havde vi besluttet at køre til Kivik, idet vinden var hård fra vest, men under køreturen over broen så forholdene tålelige ud, og kysten ved Hörte blev derfor vedtaget. Som sædvanlig startede vi fiskeriet vest for Hörte Havn, hvor vi før har haft vældig godt fiskeri.

Inden starten gik, besluttede deltagerne, at nedgængere skulle tælle med, også selvom de blev genudsat, hvis blot der forelå et foto, samt vægt og længde.

Vind og bølger var voldsommere end først antaget, men vi kastede os ind i projektet, men uden den ønskede effekt. Efter en times tid uden fisk fortsatte vi til Hörte Udde, hvor det var nemmere at komme i læ i bugten. Heller ikke dette gav fisk, så Klaus begyndte at klage over forholdene. Nok var det lidt besværligt men absolut ikke umuligt. En af favoritterne var allerede nu ved at give op, og min optimisme steg betragteligt. Fiskene er der, de skal bare lige findes.

Steffen mente, vi skulle fortsætte til Svarte, og da ingen protesterede, fortsatte vi vores søgen efter Salmo Trutta. Ja, det vil sige, undtagen Henning, som til trods for, at både han og Villy havde en bilnøgle, formåede at låse sig ude af Huyndai’en. Sjældent oplever man de hårde ord fra Henning, men lige nu faldt de i en lind strøm, og uden omtanke for de svenske naboer.

2 biler kørte til Svarte, mens Henning arbejdede på at fremskaffe en låsesmed. Også ved Svarte var bølgerne store, men Steffen fandt en stor sten at stå på, og Klaus fik trods modløsheden kæmpet sig op på en af pladsens bedste sten. Lidt længere væk kiggede jeg efter alderspræsidenten, Hans, og undrede mig over, hvor han var. Pludselig så jeg Hans’ hoved mens resten af kroppen var under overfladen. Ved hjælp af vadestaven kom han dog op at stå igen, men oplevelsen krævede en varm kop kaffe.

Kort efter råbte Steffen, og han stod med flex på klingen. Jeg måtte konstatere, at sidste års mester ikke gav sig uden kamp. Fisken var dog ikke ordentligt kroget, og forsvandt igen, mens en ed fra Steffen forsvandt med vinden. Knapt havde jeg åndet lettet op, før Klaus råbte op. "Hvad, han havde jo givet op, og man fanger ikke fisk, hvis man ikke tror på det, det ved alle". Hans flækkede ansigt fortalte dog en anden historie, og kort efter lå en nedgænger i nettet. 2,1 kg og 61 cm.

Fisken blev nænsomt genudsat, men inden Klaus atter var klar, havde jeg erobret hans sten. De næste 45 min. sloges jeg med bølger, vind og blæretang, som hele tiden besværliggjorde fiskeriet. Klaus, som nu havde spist og drukket, stillede sig ud ved siden af mig, og i 3. kast havde han igen fast fisk. Lad det være sagt med det samme, jeg blev en anelse irriteret, og da det samtidig viste sig at være en endog rigtig god fisk, en smule opgivende. En rigtig god kamp senere, hvor det lykkedes mig at slå blinket ud af munden på fisken, oplevede jeg, at den i forvirringen svømmede direkte ind i netposen. Klaus smilede og så lige lidt for glad ud. Han var godt klar over, at førstepladsen var sikret og det var jeg også. En havørred på 4,3 kg og 82 cm blev efter nogle få fotos genudsat. En ting kunne jeg dog glæde mig over, svenskekysten præsterede igen.

Ved frokosten mødte Henning frem, med tegnebogen lettet for 1250 svenske kroner, men som man siger, hvad man ikke har i hovedet, må man have i pungen, eller hvordan er det nu lige….

Efter frokost fortsatte Hans, Steffen og Klaus på Svarte, mens undertegnede og Staal kørte tilbage til Hörte Udde. Vinden var løjet en del af, så forholdene var stort set optimale. Jeg stillede mig på en kendt plads, mens Staal afprøvede den store sten yderst på odden. Kort efter mistede jeg en fisk, men efter 20 min. var der fast fisk. Fisken kæmpede godt, men det var ikke en potentiel vinderfisk. 2, 6 kg, 61 cm, med løse skæl en flot fisk i fin kondition. Staal havde intet mærket hele dagen og heller ikke på Hörte mærkede han fisk. Vi fortsatte til sidste sted, samme plads, som vi startede om morgenen. Staal havde for et par uger siden fået 4 fisk på pladsen med en overspringer på 3,3 kg, som den bedste, så han troede på det, og jeg var fortsat opsat på at få den fisk, som fratog Klaus sejren.

Da vi gik ind i den sidste time havde Klaus, Steffen og Hans havde ikke givet lyd fra sig, og det havde Henning og Villy heller ikke. Jeg gik en tur ned til en mindre kendt plads, hvor man kaster ud over sandbunden, og trækker blinket ind over sten og tang. Her kom et godt hug, præcis som det skulle, lige på kanten mellem sandbunden og sten. Straks mærkede jeg, at fisken havde en god størrelse, og den kæmpede da også godt, men endte til slut i nettet.

Henning var netop ankommet, og han mente helt sikkert, den var blank, så den blev aflivet. 3,5 kg og 75 cm. Henning tog fisken med sig, og konstaterede, at en dårlig dag på kysten stadig er langt bedrer end en god dag på kontoret.

Indvejningen blev foretaget og Klaus’ formiddagsfisk på 4,3 kg vandt, så igen løb han med en stor Viktorpræmie. Undertegnede måtte acceptere nederlaget men blev dog nr. 2 med en fisk på 3,5 kg mens Hans fik en flot blankfisk på 2,5 kg og tog sig af 3.præmien. Sidste års mester måtte nøjes med et enkelt hug, mens Staal, Henning og Villy ikke blev noteret for fisk. Hvor skal næste års mesterskab foregå?

Vi fortsatte fiskeriet i et par timer, men uden held, og kørte derefter til Skateholms Camping, hvor vi overnattede i en husvogn. Ikke optimalt men billigt. Til gengæld havde Hans lavet skipperlapsskovs og det var forrygende.

Dagen efter måtte Staal og jeg, desværre forlade svenskekysten tidligt, men jeg nåede da lige at lande en blankfisk på ca. 2,5 kg på fluestangen. Senere mens jeg sad til begravelse væltede meldingerne ind. Klaus 4 kg, blankfisk, Hans med blankfisk på 3,25 og Steffen med fisk på 2,6 kg ligeledes blank samt flere mistede. Jeg havde lidt svært ved at følge med i præstens tale, og ønskede mig bare tilbage til Hörte.

I efteråret, den 18., 19 og 20. oktober arrangeres der 3-dages tur til Als, hvor Hans har skaffet overnatning og guidening rundt på øen.

Kent