Da isen gik ......

Endelig var Kong Vinter på tilbagetog. Store snemængder smeltede bort i starten af marts, og jeg gik længe og lurede på isdækket, der havde lagt store begrænsninger for udfoldelse af de fleste former for lystfiskeri i ferskvand.
Søndag d. 140310 kørte jeg sidst på eftermiddagen forbi St. Vejle Å, hvor nu kun halvdelen af den nederste del var islagt. En lille times fiskeri kastede straks 3 flotte aborrer i 1-kilos klassen af sig, så jeg besluttede mig for at give det en helhjertet chance den flg. dag.
Ankommet d. 150310 kunne jeg konstatere, at isdækket var skrumpet yderligere, og at kun ca. 10 % af den nederste del nu var islagt.
Jeg fiskede med jig og fangede spredt over de næste ca. 5 timer en stribe storaborrer. En enkelt vejede lige under kiloet, mens de øvrige lå over, og hvor de 4 største vejede 1,39 kg, 1,43 kg , 1,45 kg og 1,64 kg. Sidstnævnte var 45 cm lang og fremstod som de fleste af de andre, noget rognspændt. Fiskene huggede reelt på jiggen, men der skulle arbejdes koncentreret for hver fisk. Med små dirrende bevægelser skulle der overføres liv fra stang til jig. Som noget af en overraskelse huggede også en brasen på 1,18 kg rent på jiggen.
Det kolde vand påvirkede fighten med fiskene noget, men det var en forrygende dag, hvor jeg landede mit højeste antal kilos-aborrer.
Rygtet om fangsterne løb hurtigt, og i den flg. periode stod der mange fiskere ved åen, hvor antallet af hugvillige fisk tilsyneladende faldt drastisk.
Ingen tvivl om, at det gode fiskeri på dagen skyldtes den pludselige bortsmeltning af isdækket, der havde hindret fiskeri på stedet i flere måneder. Et godt eksempel på nødvendigheden af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Husk selv at komme af sted på fisketur. Det er nu det er nu.

Per Stig Andersen