|
Vor nye bådinspektør, Lars Mogensen, lægger hurtigt og aktivt ud med en mailservice til skipperne, når behov opstår. Og det gjorde der forleden. En skipper havde gjort opmærksom på, at skuden rystede voldsomt ved ca. 2.000 omdr./min, hvilket aftog ved omkring 2.600, men nærmest rystede skibet synder og sammen ved 3.000, som dog også er max. Bådinspektøren konstaterede samme problem ved en prøvesejlads. Hvad nu, kære skib. Eller skrue. Ramt en sten eller noget andet hårdt, så et af bladene er bøjet, knækket eller beskadiget? Eller ”blot” garn eller tov omkring skrueakslen? For at konstatere dette, skal båden nødvendigvis på land, men også her er bådinspektøren problemløsende. En – god – nabo, Carsten, dykker i sin fritid, så hvorfor ikke spørge, og han var bestemt ikke afvisende. Forsøget blev gjort langfredag i 7 gr.s varme, frisk vind fra syd, og vandet blot 3 gr. Heldigvis var det ”kun” garn og tovværk omkring skrueakslen, men det tog immervæk godt en halv times koncentreret arbejde med at få det ”savet” bort. Resultatet kan ses her: ![]() ![]() ![]() Stor tak til Carsten for indsatsen. Jan Ejler, Kasserer |