|
SUDERE OG KARUSSER
Netop som solen var ved at forsvinde i horisonten sås et tyndt spor af bobler fra venstre direkte mod foderpladsen og agnen - det kunne ikke vare meget mere end 2 minutter, før hugget ville falde!! 5 minutter senere måtte jeg dog konstatere, at fisken åbenbart var faldet i staver, og jeg rykkede derfor agnen, hvorefter hugget faldt prompte. Sådan. En fin lille suder på ca. 1½ kilo kæmpede fint, og den kompenserede for sin beskedne størrelse ved at stryge direkte i vegetationen og rive en anseelig buket med op til fangeren.
Tricket med at fiske til boblerne blev prøvet igen, og minsandten om ikke endnu en fisk var frisk på legen. Det viste sig at være en noget lys suder med en fin dunk. Målt og vejet til 49 cm og 2,275 kilo.
Herefter fulgte en karusse på ca. 700 gram, en 2-kilos suder og slutteligt nærmest en tvilling til den første karusse.

En suder med buket..
|

En lys suder med dunk..
|

Og en karusse..
|
Med venlig hilsen
Claus Søndergaard
|