|
INSTRUKTIONSMØDE I P&T FISKERI
Bestyrelsen har indkaldt klubbens medlemmer til ekstra ordinær generalforsamling tirsdag den 15. april 2008 kl. 1900 i spisestuen i afd. OC. på Politigården i København.
Når den ekstraordinære generalforsamling er overstået vil klubbens formand Bent Hytholm og evt. Fl. Weidemann fortælle, hvordan man skal overliste regnbueørrederne i Lynge Put & Take.
Som I alle formentligt har læst afholdes
FORÅRSMESTERSKABET I P&T D. 5. MAJ 2008.
Bent og Flemming vil medbringe noget af det grej, som de selv bruger og øse af de erfaringer, som de har opnået netop i Lynge Put & Take gennem de sidste 7-8 år.
At man både skal være dygtig og ikke mindst heldig kan Flemming Weidemann tale med om, idet han sidste gang for nogle år siden, da klubben holdt forårsmesterskab i P&T holdt instruktionsaften, hvorefter han på konkurrencedagen ikke selv fangede noget, hvorimod mange af de personer, som han instruerede fangede pænt med ørreder.
Bestyrelsen vil selvfølgelig gerne have, at så mange som muligt af klubbens medlemmer deltager i klubbens arrangementer, så vi håber, at de medlemmer, der ikke tidligere har prøvet P&T fiskeriet møder op til den ekstraordinære generalforsamling og det efterfølgende instuktionsmøde, så vi kan få et forårsmesterskab med mange deltagere.
Mvh.
Bent Hytholm, formand.
Billeder fra 2002, hvor der sidst der blev holdt mesterskab i put and take fiskeri
(Bemærk hvor unge mændene ser ud)
|