Den første overnatning er altid ventet med spænding. Alt sliddet med at klargøre, pakke og rigge til forsvinder som dug for solen, når man om morgenen vågner midt i naturen ved vandkanten og hører fuglekorets stemmer, mens solen stiger op i horisonten.

Det holdt bare ikke helt stik, da det sidst på natten begyndte at styrte ned. Jeg skuttede mig i posen og krøb i sikkerhed helt inde under parasollen og snuppede en times tid på den anden side. Fiskene forholdt sig også i ro...

Op ad formiddagen stilnede det endelig af, og det var tid til morgenmad og ikke mindst en kop frisklavet varm kaffe. Så langt nåede jeg heldigvis ikke, da jeg blev afbrudt af bidmelderens hylen. Der blev givet et kontant modhug, og fisken svarede igen med et tungt langt udløb - det føltes rigtig godt! Det første forløb af fighten var fuldstændig på fiskens præmisser, hvor den tog det ene kontante udløb efter det andet. Men lidt efter lidt fik jeg presset dyret ind på distancen, hvor den ændrede taktik til små korte rush på 4-5 meter, hvor den så stillede sig surmulende ved bunden. Hver gang den så netkanten, vendte den i overfladen med en dybt svup og strøg væk igen.

Denne seance gentog sig mange gange, men til sidst begyndte den at komme lidt sidelæns i vandet.

Endelig gled den ind over kanten og ned i posen. Efter at have fået pusten tilbage var det tid til at nyde fangsten. En meget flot gylden bronzefarvet spejlkarpe på 9,9 kilo.

Der blev lige taget er par hurtige billeder, hvorefter fisken blev genudsat med tak for besøget og ønsket om at ses igen.


Claus Søndergaard