Efter at have synkroniseret kalendere lykkedes det endelig Henrik Stendersø og jeg at finde et par timer, hvor vi kunne komme ud og få lidt luft og fiske til sandarterne. Tirsdag eftermiddag efter arbejde mødtes vi ved Bagsværd Sø. Henrik havde medbragt 5 gode sild - indkøbt formedelst 40 kr. pr. kilo, og planen var at fiske en stang med sild og en med wobler/blink.

Det blæste en del, så vi (læs Henrik) roede ud til et hotspot, hvor vi ankede op.

Jeg smed en hel sild ud og begyndte at rigge den anden stang til. Jeg lagde godt nok mærke til, at linen med det samme begyndte at løbe af sild-stangen, men jeg troede, at det var fordi båden drejede. Bremsen blev imidlertid ved med at beklage sig, så et modhug var vel på sin plads...

Jo jo, der var liv i den anden anden. Utroligt, jeg sværger ved Profetens skæg, at silden kun havde ligget i vandet i under 10 sekunder! Jeg havde formentligt ramt den lige i hovedet.

Da fisken vendte oppe i vandet første gang, kunne vi konstatere, at den var lidt lang for en sandart at være, og det viste sig også, at det var en gedde.

Efter lidt tovtrækkeri og nogle ret fede udløb bekendte fisken kulør ved bådsiden, hvor Henrik kunne håndlande den.

Hvad der herefter skete, er der nok tre udlægninger af, men her kommer den sandfærdige objektive beretning.

Henrik, der tydeligvis var udbrændt over min effektivitet, og fisken, der efter alt at dømme ikke befandt sig godt i båden, udvekslede et hurtigt indforstået blik, hvorefter det i forening lykkedes dem at verfe fisken tilbage i vandet!!

Gedden benyttede sig af overraskelsesmomentet og piskede gennem vandet med fornyet kræfter, men heldigvis var bremset stillet løst, og krogene sad solidt i kæften. Så efter en æresrunde kom gedden retur, og denne fik jeg kastet mig over fisken, iden de to øvrige fik tid til at udtænke nye nedrige planer!


Krogene blev hurtigt lirket løs, og gedden, der vejede 5,7 kilo, blev efter et par hurtige billeder genudsat.

Hen under aftenen lagde blæsten sig, og vi kunne nyde en dejlig solnedgang i fred og ro uden at blive forstyrret yderligere af fisk.


Claus Søndergaard