Politiets Fiskeklub


Viktor


JUNI 2020 | INFOMAIL NR. 107




Indholdet af dette nyhedsbrev


Viktors bestyrelse

Kommende klubture med Viktor

Kystmesterskabet

Seneste fangster (Steffen H.)

Skibet Viktor (bookning, oplevelser m.m.)

Sikkerhed til søs (Stena Line)

Indmeldelse (bliv medlem af Viktor)

Lucius (bliv medlem af SU)

De Blå Blink (bliv medlem af Fiskeringen)


Vigtige datoer i 2020


Generalforsamlingen

Udskudt p.g.a. coronavirus!


Klubmesterskabet

Mandag den 31. august 2020


Nyhedsbrevsredaktør Morten Søndergaard
(som har langt flere fiskestænger end jeg har brug for, men ikke nær så mange, som jeg kunne ønske mig).


Formand
Karl Kristian Jensen
6161-8744
mail
Næstformand
Egon Poulsen
5139-0000
mail
Kasserer
Kim Lundager
5179-9707
mail
Bådinspektør
Lars Mogensen
5129-2167
mail
Juniorleder
Allan Scheller
2542-6151
mail
Mesterskaber
Preben Hytholm
4097-8605
mail
Webmaster
Preben Bo Nielsen
5179-3470
mail
Redaktør
Morten Søndergaard
6137-2477
mail

Kommende klubture med skibet Viktor


Juni 2020


Lørdag 6. juni
Juniordagtur
Skipper:

Søndag 7. juni
Dagtur: 08-16
Skipper:
Peer W.

Lørdag 13. juni
Juniordagtur
Skipper:

Mandag 15. juni
Dagtur: 08-16
Skipper: Per K.


Juni/Juli 2020


Lørdag 20. juni
Juniordagtur
Skipper:

Onsdag 24. juni
Aftentur: 17-21
Skipper: Erik O.


Lørdag 27. juni
Juniordagtur
Skipper:

Torsdag 2. juli
Aftentur: 17-21
Skipper:


Juli/Aug. 2020


Søndag 5. juli
Dagtur: 08-16
Skipper:

Mandag 6. juli
Dagtur: 08-16
Skipper: Per T.

Lørdag 15. august
Juniordagtur
Skipper:

Onsdag 19. august
Aftentur: 17-21
Skipper: Per T.

Book en plads og se alle fremtidige ture i turkalenderen


Skipper-afregning for turene med skibet Viktor
Bank: 1551 + 8072221
 eller MobilePay: 539372


[ Til Top ]


Kystmesterskabet 2020
Vi havde nogen overvejelser om, hvorvidt vi skulle aflyse arrangementet, men da vi ikke var flere end det lovlige antal, og al aktivitet jo foregik i det fri, valgte vi at gennemføre med alle det sikkerhedsforanstaltninger, som vi alle kender.

I sidste sekund valgte vi at tage til Stevns, og det var faktisk en ret god beslutning.

Vi mødtes i Holtug Kridtbrud, men fik af et par andre lystfiskere at vide, at der var meget fedtemøg i vandet. Vi fleste af os kørte derfor til Boesdal, mens Johnny og Hans var kørt til Lund lidt syd for Rødvig.

Vejret var igen med os med 10-12 grader men denne gang med en del vind fra vest. Vi stod dog godt beskyttet af klinten.

Vi så, mærkede og hørte ikke om det mindste levende, førend der kom en SMS fra Johnny, der meddelte, at han havde fået en fin blank havørred på ca. 3 kilo og 65 cm.

Sådan – hold nu kæft hvor jeg blev glad for den SMS. Så kunne vi da i det mindste dele førstepladsen ud, og så stor en fisk har jeg ikke været vidne til siden jeg var med på min første Viktortur i 2005!

Efter frokost fortsatte Johnny og Hans sjovt nok på Lund, mens vi andre trak til Vemmetofte Strand, som jeg ikke har prøvet.

Hold nu op hvor det var en positiv overraskelse. Noget lavvandet og sandet de første 100 meter, men så fiskede man ud over et bredt tang/stenbælte på 100-150 meters bredde.

Her var jeg sikker på, at vi nok skulle få havørreder men nej – ikke den mindste kontakt. Jeg fik dog i trøstepræmie 4 hornfisk.


(foto: Steffen Horvath)

Ved indvejningen var det naturligvis Johnnys flotte ørred, der fik førstepladsen. Da vi belært af erfaringer fra de sidste par år mht., hvor svært det var at komme af med præmierne, havde vi(jeg) besluttet, at hornfisk også talte med (ja uha da da).

Men sådan blev det, og det gjorde, at jeg faktisk løb med 2. pladsen, mens Mads fik en 3. plads for sin enlige hornfisk.

Så alt i alt, trods corona og begrænset fiskelykke, blev det en dejlig dag. Og tak til deltagerne for deres altid positive og smittende humør.

Kysttursarrangør Steffen Horvath


Seneste fangster

En hurtig tur på søen inden fredningen



Marts 2020


Min faste fiskemakker Lars og jeg blev hurtigt enige om, at vi var nødt til at have en hurtig tur på søen, inden geddefredningen satte ind.
Det er jo nu at gedderne vejer mest, så hvis det er det store eksemplar man vil have, er det nu man skal ud.

Vi havde ca. 3 timer inden solen gik ned. Vi var for noget tid siden stødt på to geddefiskere, som udelukkende fiskede med flue efter gedderne, og havde fået flere over 10 kilo og med den største på 11 kilo!

Det var jo ikke ringe, så jeg riggede min lille klasse 6 Fenwick stang til med synke 3 line og en guld flashflue. Det blæste lidt men fordelen er jo, at man altid kan få medvind, når man fisker fra båd.
Jeg var lidt spændt på, om jeg ville udgøre en latent fare for min medfisker, men det skulle vise sig, at det ikke var et problem.

Vi sejlede hurtigt ned i den ene af søen, hvor vi har erfaring for, at der i ny og næ kan være sandart. Lars fiskede med gummijig, og kunne kaste 3 gange længere end jeg, men jeg var fuld af fortrøstning, da jeg kunne lægge mine kast ret præcist helt ind til sivkanten.

Der gik ikke så lang tid førend jeg fik et godt hug – syntes jeg i hvert fald. Linen trak ud til siden, så jo jo, den var sgu god nok – nu var der fast gedde til far på flue, og jeg kunne tydeligt mærke, at der var liv i den anden ende.


(foto: Steffen Horvath)

Jeg råbte stolt til Lars, at nu kunne han godt finde fangstnettet frem og knappe en sejrsbajer op til far. Ret hurtigt kunne jeg dog mærke, at det måtte være en ret lille gedde, men skide være med det – så længe der bare er lidt liv.

Trækket aftog pludseligt til ingenting, og op af vandet dukkede en meget fin musling på 10 cm i længden. Puha da da – en ting er at få en stor gren på, som konstant er tung og som man er sikker på er fisk, men at jeg ikke kunne mærke forskel på fisk og en musling, gjorde mig ikke ligefrem stolt!

Lars grinede gevaldigt og mente, at jeg kunne slå mig ned som muslingefisker, hvis alt andet svigtede.
Og jeg måtte kort tid efter give ham ret, for jeg krogede endnu en musling, og troede igen, at nu var den der. De skide muslinger (faktisk et tegn på fornuftig vandkvalitet) skulle ikke fucke med mig.
Jeg blev endnu mere indædt i forsøget på at kroge noget, der minde om en fisk.

Der er jo det der med tredje gang er lykkens gang. Det holdt i hvert fald stik denne gang, for pludselig bøjede min stang helt ned i håndtaget. Hvis det skulle være en musling, der kunne få stangen til at krølle sådan, så skulle det fandme være en musling på min. 1x2 meter. Nej - denne gang var den helt reel – det dunkede helt rigtigt i ”dyret”.

Ret hurtigt fik jeg presset fisken op, og den gjorde ikke det store væsen af sig, men jeg konstaterede hurtigt, at det faktisk var en pæn sandart! Den blev hurtigt nettet, da vores erfaring siger os, at de skal relativt hurtigt op i båden, inden krogholdet ryger sig en tur.

Den blev hurtigt målt, vejet, fotograferet og nænsom genudsat. En pæn sanadart på 70 cm og ca. 4,5 kilo var da ikke så ringe endda. Jeg var ret godt tilfreds.

Der var ikke flere tilbud til os den dag. Nu ser vi frem til geddepremieren 1. maj, hvor fluen igen skal frem.


Årets første kysttur til Drøsselbjerg og Reersø



Marts 2020


Vi var nogle stykker som tog en tur til Drøsselbjerg. Vejret var fantastisk med fuld sol, let vind og 10 grader.

Kenn, der her på det sidste er blevet fast deltager, havde sin første havørred til gode.

Og selv om der ikke var meget liv i vandet lykkedes det Kenn at få sin første havørred på 40 cm på blink – stort tillykke til Kenn.

Det er aldrig for sent at komme i gang med havørredfiskeriet. Torben mistede en fisk i samme størrelser på strækket.

Efter frokost drog vi til Reersø i perfekte forhold, men så ikke det mindste. Men trods alt en fed dag på kysten.


(foto: Allan Scheller)


To ø-ture til Avernakø og Omø



Marts 2020


Jeg havde hørt gode historier om Avernakø, som ligger i det Sydfynske Ø-hav. Øen skulle byde på meget afvekslende havørrederrevir og skulle egne sig fortrinligt til fluefiskeri. Vi var 3 mand, som satte hinanden stævne sidst i april til 5 dages koncentreret havørredfiskeri.

Vejrmæssigt ramte vi den ret godt – næsten for godt. Den første dag havde vi 15-20 grader og næsten vindstille, så det var ikke så nemt. Men er til at leve med, da havørredfiskeri i de betingelser ofte er særdeles vanskeligt.

Dagen efter friskede vinden gevaldigt op, så den kom op på 8-10 m/s. Helt perfekte forhold til havørredfiskeri. Vi lagde tidligt ud og var på kysten allerede kl. 6. Der gik ikke mere end 10 min. før Johnny fik en fin havørred på ca. 49 cm på flue.

Kort efter fik jeg også en fin havørred på 53 cm på flue. Sådan – nu startede det, troede vi!

Det gjorde det så ikke – det nærmest sluttede! Vi fik ikke fisk på land førend den sidste dag 1 time, før vi skulle med færgen. Johnny fik en fin havørred på 55 cm og mistede en endnu større.

Det var rigtig rart, at der endelig kom fisk på land. Men hvad der helt præcist gik galt, er ikke nemt at svare på, men 5 dage med 3 mand og 3 fisk på land og nogle enkelte mistede og et par hug – det er sgu ikke meget.

Vi snakkede med et par hardcore fluefiskere, som kendte øen. De havde fået fisk, men deres fangstrate var ikke voldsomt meget bedre end vores.
Deres forklaring gik på, at fiskene havde spredt sig. Fiskeriet i marts og det første af halvdel af april havde nemlig været ret godt! Jeg er tilbøjelig til at give dem ret mht. deres teori.

Det virkede nemlig som at der ganske enkelt ikke var ret mange fisk i vandet, og måske var sæsonen rykket 14 dage eller mere frem, så det ville svare til, at vi gik og fiskede i en periode, der normalt svare til medio maj!

Er det så sidste gang, at jeg besøger Avernakø. Næ nej – det er nok noget af det fedeste havørredkyststrækning, som jeg nogensinde har oplevet.

Øen er tilpas lille til at man hurtigt kan komme rundt, og stadig stor nok til, at der er rigtig mange muligheder. Og så var det en tur, hvor jeg bare skulle melde mig til, betale og ellers bare koncentrere mig om at fiske – total luksus. Så stor tak til Johnny for velgennemført tur.

Dagen efter at jeg kom hjem fra Avernakø, var jeg på den igen (jo jeg er stadig gift).
En tur til Omø sammen med et par venner, som jeg ikke havde set længe pga. Coronakrisen, var på programmet. Det var en erstatning for en weekendtur til den svenske sydkyst, som var blevet aflyst.
Jeg vil nok sige, at jeg havde fået fisket af på Avernakø, så det var faktisk ikke fiskeriet der trak.

Omø har jeg fisket et par gange tidligere – bla. med Viktor helt tilbage i 1998. Det huskede jeg som en ret god tur med fede kyststrækninger og havørred over 5 kilo til en af deltagerne.

Eneste minus er en lidt længere køretur og en færgeoverfart, men vi tog det som opladning. Vi startede ud på vindsiden med 8 m/s pålandsvind ude ved det nedlagte fyr.

Perfekte forhold men med direkte pålandsvind, kunne jeg ikke nå ret langt ud på revet, og valgte spinnestangen, og det gav kun en enkelt hornfisk. Revet er ganske fint men lidt lavvandet. Rundt om det er der mest sand og derfor ikke umiddelbart så interessant.

Jens ville imidlertidig fiske med flue, og sagde, at han ville prøve ved nogle høfder, hvor der var en smule varieret bund.

Jeg anbefalede ham at gå lidt længere væk for at komme over noget varieret bund, men han ville prøve der. ”Ja ja – du gør som du vil og får ikke så meget ud af det” tænkte jeg.

3 kast senere havde han en fin lille havørred på 43 cm. Hmmm – heller ikke her havde jeg den store succes som guide (grinede vi faktisk noget af).

Vi fiskede ca. 1 time på revet og mærkede ikke mere. Så vi skiftede til medvindskyst, og fik læ bag nogle skrænter. Bunden så ret lækker ud, men der var nærmest vindstille, så mine forhåbninger til resultatet var absolut begrænsede.

Men der er heldigvis tilfælde, hvor undtagelsen bekræfter reglen. Ret hurtigt fik vi kontakt med havørreder. Efter et par timer havde vi 6 havørreder til 5 mand med fisk op til 50 cm – de fleste på flue.

Det var sgu´ rart endelig at have lidt succes. Jeg fik også en fin lille havørred på 47 cm på flue, og hold nu kæft hvor jeg var glad for at mærke fisk.

Det var en glad lille delegation, som tog den sidste færge tilbage til fastlandet kl. 18.

Geddepremiere – 1. maj med twist af flue



Maj 2020


Dagen var planlagt flere måneder i forvejen, så min faste fiskemakker Lars og jeg glæde os ret meget.

Vi var oppe kl. 0315 for at kunne være ved vandet som de første. Vi var så tidligt ude, at det var faktisk var totalt mørkt, så vi var nød til at stå og pakke ud ved bilen for at trække tiden lidt ud, så vi ikke skulle gå ned til bådene i bælgmørke.

Vi var klar på søen kl. 05. Straks lagde vi os over ved en plads, hvor Lars havde fået en fin gedde på 9,2 kilo sidste år.

Lars havde sat en stor gummiimitation af en regnbueørred på. Det er en halvstor satan på 100 gram, og der skal en ordentlig stang til.

Under 10 kast efter havde han fast fisk. Gedden kæmpede ok, og viste sig at være en pæn fisk, som vi umiddelbart skød til 7-8 kilo.
Oppe i båden blev den hurtigt vejet til 9,2kilo! Hmm – kunne det mon være den samme fisk fra sidste år?


(foto: Steffen Horvath)

Fisken blev hurtigt udsat og snakken gik på, om vi mon kunne sammenligne fotos fra sidste år. Hvis vi havde fotograferet den fra samme side, var der en reel mulighed for at konstatere, om det var den samme.

Det forholder sig faktisk sådan, at alle dyr med aftegninger har hver deres individuelle aftegninger – lidt ligesom fingeraftryk! Da Lars fik sat begge fotos op over fra hinanden, var vi ikke et sekund i tvivl.
Bedøm selv.


(foto: Steffen Horvath)

Jeg havde besluttet mig for at fiske med flue hele dagen og sådan blev det. Jeg prøvede lidt forskellige stænger bla. en 11 fods og et par stænger mellem 9 og 9,6 fod.

Jeg kom hurtigt frem til, at en klasse 7 i længden 9,6 fod med flydeline og hurtigt-synkende forfang, var en fin kombination.

Dagen gav mig 3 gedder mellem 1,5–4 kilo. Alle fanget på let dresset flashfluer.


(foto: Steffen Horvath)

Det var helt vidt sjovt, og jeg skal love for, at den gedde på 4 kilo gav en forrygende kamp. Så det bliver nok fluen som bliver mit foretrukne våben næste gang vi besøger søen.

Lars fik i øvrigt 4 gedder mere op til 5 kilo og havde flere fine fisk på/efter, så endnu en fed geddepremiere.

Mvh. Steffen


[ Til Top ]


Skibet Viktor

Bådinspektør Lars Mogensen


4050-1303 | mail


Skibet har en lukket Facebookgruppe
Anmod om medlemskab
her


Regler for bookning af ture med skibet Viktor


(foto: Morten Søndergaard)


1).
Hvert medlem kan kun have 2 aktuelle bookninger til annoncerede klubture ad gangen. Dog kan medlemmer yderligere tilmelde sig annoncerede klubture, hvis der er ledige pladser tidligst ugedagen før turen afholdes.

2).
Gæster kan kun deltage 2 gange som gæster, hvorefter de må beslutte, om de ønsker at være medlemmer af Viktor.

3).
Gæsternes og medlemmernes navne skal oplyses ved bookning og efterfølgende indføres i logbogen af skipperen.

4).
Gæster på klubture må vige for medlemmer efter følgende regler: Hvis båden er fuldbooket og der er gæster på deltagerlisten, må gæsten vige pladsen, hvis et medlem melder sig til turen senest kl. 1200 ugedagen før turen. Dette uanset hvornår gæsten har meldt sig til turen.
 


Skipperen er ansvarlig for indkrævning af betaling fra deltagerne på klubturen.

Indbetalingen af det samlede beløb skal ske senest 14 dage efter turen, enten til klubbens bankkonto: 1551 + 8072221 eller via Mobilepay: 539372 (husk at notere turdato).


[ Til Top ]


Data og nyttig viden


Motorbåden VIKTOR er 10 meter lang og godkendt til sejllads med 12 personer, heraf max. 8 fiskende personer.

Båden ligger det meste af året i Nivå Havn, men flyttes i vinterperioden til Humlebæk Havn.

For at sejle med båden kræves minimum duelighedsbevis i lystsejlads, samt at skipperen er godkendt/omskolet til båden.

Skipperen skal kraftigt overveje, om der skal sejles ud, når vinden er 8 m/s eller mere og endda mindre, når vinden f.eks. er i syd-øst.


[ Til Top ]


Nødhjælp - Dansk Søredningsselskab

Kommer du som skipper i en situation, hvor noget går i stykker og Viktor ikke vil sejle, så smid krogen og ring til Dansk Søredningsselskab: tlf. 27 60 11 12 / www.dsrs.net, og læn dig tilbage.

Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari m.m.

Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.

Husk at aftale med slæbebådskaptajnen, hvad I gør, når I kommer til havn.

Bådinspektør Lars Mogensen: mobil: 4050-1303 | mail.


[ Til Top ]


AIS - Automatic Identification System


Viktors færden på Øresund kan følges på: http://www.marinetraffic.com/ais/ - når AIS-systemet vel at mærke er tændt og skibet er ude at sejle.
Så husk at tænde for AIS-systemet, så vil Viktors placering på vandet altid kunne ses.


[ Til Top ]


Sikkerhed til søs - lær om sikker sejlads


https://www.stenaline.dk/sikker-sejlads

I linket kan du se Stena Lines omfattende grafik, der giver dig masser af gode råd til en sikker sejlads.
Du kan bl.a. læse om sikkerhedsudstyr, den rette beklædning og om hvordan du planlægger din tur, så du er forberedt til at sejle ud på havet.


[ Til Top ]


Indmeldelse i Viktor


Indmeldelse i Politiets Fiskeklub sker ved henvendelse til klubbens kasserer, Kim Lundager, på mail: klu009@politi.dk

Foreningen har brug for følgende data
Dit fulde navn + personnummer.
Din privatadresse + mobilnummer + private mailadresse.

For politiansatte endvidere
Tjenestested + tjenestemobil + tjenestemail.

For civile endvidere
Stilling/beskæftigelse samt navn på den politiansatte, der har anbefalet dig.

Sæt papir i maskinen!

Viktor har flere end 400 medlemmer fordelt på politiansatte, pensionerede polititjenestemænd og civile medlemmer.

Et medlemskab er både billigt og meget fordelagtigt: Senior kr. 35,- pr. måned og junior kr. 25,- pr. måned. Beløbet trækkes, for ansatte i politiet, via Politiets Sprogforbund.

Civile og pensionister betaler et samlet årligt kontingent på kr. 420,- som skal betales hvert år i april måned. Beløbet opkræves af foreningens kasserer.

[ Til Top ]


SU (bliv medlem via Lucius)


Som medlem af Viktor bør du også være medlem af søsterforeningen Lucius, der er medlem af sammenslutningen SU.
Det giver dig nemlig adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer og havgående både langs Øresundskysten samt rabat mange steder.
Se meget mere på SU´s hjemmeside: http://www.fiskeren.dk

Kontakt Claus Søndergaard: mobil: 6119-7854 | mail.


[ Til Top ]


Fiskeringen (bliv medlem via De Blå Blink)


Som medlem af Viktor har du yderligere mulighed for at blive medlem af fiskeklubben De Blå Blink, der er medlem af sammenslutningen Fiskeringen.
Du får adgang til en lang række faciliteter i form af robåde på mange sjællandske søer, havgående både med motorer langs Øresundskysten og i Isefjorden, åstræk i Jylland samt huse i Sverige på Sjællands Odde.
Se meget mere på Fiskeringens hjemmeside: http://www.fiskeringen.dk

Kontakt Morten Søndergaard: mobil 6137-2477 | mail.


[ Til Top ]


Dansk Havfisker Forbund (Viktor er medlem)


Som medlem af Viktor har du mulighed for at deltage i en lang række konkurrencer på havet - såvel i Danmark som i udlandet.
Viktor er nemlig medlem af Dansk Havfisker Forbund, hvilket giver alle foreningens medlemmer mulighed for året rundt at deltage i en lang række spændende konkurrencer til havs i såvel hjemlige som udenlandske vande.
Dansk Havfisker Forbund er den danske sektion af ”European Federation of Sea Anglers” (EFSA).

Se meget mere på: http://www.danskhavfiskerforbund.dk/


[ Til Top ]


Indmeld en kollega eller fiskeven


Du er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til en fiskeinteresseret kollega eller ven/veninde, hvis du mener han/hun kunne være interesseret i at blive medlem af klubben.

Husk at civile personer, venner/bekendte af et politimedlem, først skal anbefales af dig som politimedlem og derpå godkendes af bestyrelsen.

Se her, hvordan indmeldelsen foregår.

Vi ses derude ved vandene!

Fiskesnak i Viktor

[ Til Top ]


Nyttige links


Turkalenderen

Skipperlisten

Ret/tilføj min mailadresse

Send en fangstrapport

Rekordlisterne

Danske Rekorder

SU

Dansk Havfisker Forbund

Viktors hjemmeside


[ Til Top ]



Tak fordi du læste med!


Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Politiets Fiskeklub Viktor.

Nyhedsbrevet kan indeholde oplysninger, der ikke bør anvendes af andre end dig.

Har du modtaget nyhedsbrevet ved en fejltagelse, så underret os venligst på denne denne mailadresse og slet derefter nyhedsbrevet fra dit system
.

Har du en ide til det foreningen laver eller bare en kommentar? Så send foreningen en mail.


[ Til Top ]